Dit liv

Jeg ved godt at alle i andre sikkert karter rundt nu og prøver at nå, jeg skal købe ind, pakke ind, gøre rent, gøre klar, vaske tøj og hvem fanden havde ansvaret for mandelgaven, det var vel ikke mig, var det mig, det er mig, jeg når det ikke, jeg skal, jeg skal, jeg skal..
Men så kyler jeg det her ud i intetheden, anyway.
Jeg har været træt det meste af december. Og en træt mor og to børn på seks og ni er så langt fra zen man kan komme. I mit hus. Så vi havde en af de dage, hvor jeg ikke bestilte andet end at sige nej. Lad nu være, kan i ikke huske hvad vi talte om, vær’ nu SØDE ved hinanden, prøv at ignorer hende, lad være med at lave det der op i hans hoved, det er pisse irriterende. Fint, så må du op på værelset igen. Den slags dage. Hvor jeg ender med at føle mig som verdens største taber, fordi jeg bliver vildt sur på sådan et par undermålere.
 

Men det værste er at blive uvenner om morgenen. Børn har brug for at blive sendt af sted til den støjende, udfordrende arena som folkeskolen er, med alle deres kræfter i behold.
Men jeg blev irriteret og min søn bliver meget hurtigt ramt, fordi det var dagen efter en laaang konfliktdag. Vi tog en snak om at det er en rigtig dårlig idé at være uvenner om morgenen, fordi det kan påvirke resten af dagen.
Så siger Tue at hvis han har 100 liv fra start og vi så skændes, så ryger der 30 liv lige fra morgenstunden. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene et barn, der taler til mig i et sprog jeg kan forstå. Det er det bedste billede jeg har hørt på hvordan det er med vores energi. Vi har 100 liv at gøre godt med som udgangspunkt.
Billedet med de 100 liv er flyttet med over til hans kloge far, som har udvidet begrebet ved at tale om, hvordan man så kan sørge for at få flere liv igen, så man ikke ryger i bund og må forlade spillet.
Det er værd at huske i dag. I december. Hver eneste morgen, glad eller udfordret. At man kan give sig selv et boost i liv.
 

Jeg ryger fra det røde til det grønne felt når jeg skriver. Hører musik. Danser. Er i nærheden af skov eller vand. Er sammen med folk hvor jeg føler mig tryg nok til at være kæk.
Hold et øje på hvor mange liv du har tilbage.
Og gå så hen og kram en hund eller et træ, smil til den søde dame i brugsen, dans så grimt du kan indtil du griner – hvad end der fylder dig op. Så klarer vi nok den mandelgave også.

 

life-bar-necklace-by-critical-hit-collectibles

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.