Det en gave kan

Jeg har bestilt to billeder på nettet. Det ene er en jeep fyldt med lamaer på vej ud af en grusvej i et øde landskab. Bag på jeepen står ’Never stop exploring’.

Da jeg får billederne hjem kigger jeg på det med lamaerne og tænker, at det egentlig ikke er til mig men til en anden. Så jeg pakker det ind og kører over og afleverer gaven.

Det viser sig, at modtageren har hårdt brug for præcis den besked lige netop den dag.

Anden dag i det nye år er jeg på arbejde på biblioteket. En låner kommer forbi med et net, han har købt til mig, fordi jeg har kommenteret hvor fint hans eget er. Hans venlighed og omtanke gør mig meget glad.

Og på den måde kan vi rykke lidt i verden. Ved små udslag af venlighed forrykker vi balancen. Ved at give en skadet bibliotekardame en uventet gave kan man hele hende så meget, at hun atter kan høre, hvornår det er tid til at give noget videre.

Og hun er kun lige begyndt.

 

gaver

Billedet er lavet af Monika Strigel og kan erhverves på Juniqe.dk

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

2 tanker om “Det en gave kan”

    1. Dear Monika
      Thank you for a very polite reminder. I have postet the link and you are being creditet as the artist. I apologies the slip.
      I like your picture very much. The post is about how a gift can be right on time and matter much more to the receiver than you could ever have imagined it would 🙂
      Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.