Bøger eller musik. Hvis du nu skulle vælge?

I sidste uge havde jeg besøg af min første testlæser af min første roman (der er mange første gange i år allerede). Hun havde meldt sig frivilligt til at læse og give feedback. Så er der jo ikke rigtig nogen undskyldninger mere, så jeg lod hende have min bog.
Jeg vidste godt, der nok ville være et par steder, der kunne forbedres, men var kun nervøs for, at hun ville komme tilbage og sige, at det var ’rigtig fint’ og ville være helt perfekt, hvis jeg lige skrev 40 sider mere.

Fordi.. jeg kan ikke bare holde mig til konventionerne og skrive en roman på normallængden 250-399 sider, kan jeg vel?

Nej. Min bog er knap 100 sider. Det var, hvad der var. Det er, som det er.

Min yderst venlige testlæser har haft bogen i flere dage før det går op for mig, at der jo er en risiko for, at hun slet ikke kan lide den.

Altså. Ahem.

Men andre menneskers oplevelser er der jo ikke noget at gøre ved, så jeg dulmer det indledende chok ned til en nervøsitet af overkommelig størrelse. Sådan let kildrende men ikke mere.

Tirsdag kommer hun så. Og jeg holder vejret, og det gør hun også – i omkring fem sekunder og så får jeg en kæmpe krammer og besked om, at alt er godt.

Jeg har jo fået respons før, men det her var usammenligneligt. Jeg var lamslået over at opleve, at jeg havde berørt et andet menneske med mine ord uden at være til stede.

Hun gennemgik teksten ved at læse udvalgte steder op. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har stirret sådan på nogen. Det var vidunderligt og åbnende og alting lettede lige der. Uanset hvad der sker herfra, vil jeg altid have den oplevelse. Af et menneske der læser op af min tekst og bliver berørt – igen. IGEN!! Og mig der er lige så berørt samtidig med, at jeg ikke kan holde op med at smile. Jeg ØNSKER ikke at holde op med at smile. Jeg bliver lige der i følelsen og lapper simpelthen rosen i mig. Rosen for det arbejde jeg har udført alene.

I morgen er det så testlæser nummer to. Han meldte sig også frivilligt. So be it. Jeg har en ide om, at han vil gå i kødet på teksten, og jeg er fuld af forventning. Jeg er efterhånden blevet blind på mit eget efter at have gennemskrevet og detaljelæst og omskrevet en god af del af de ufatteligt mange gange, jeg havde brugt ordet ’noget’ (Words ordoptælling kan virkelig bekræfte dine mistanker meget hurtigt) 😀

Datteren på 10 følger levende med, og spørger hvad jeg helst ville undvære: Bøger eller musik?

Den var nemmere end jeg lige troede. Hvis valget står mellem bøger og musik, vælger jeg musikken til. Altid. Måske fordi jeg kan lave fortællinger med ord selv, men musik…

Lige nu lytter jeg til Peter Gabriels fortolkning af Elbows nummer Mirrorball.

Det oprindelige nummer er så dejligt. Så blødt og fint og teksten er.. well: ”we kissed like we invented it” <3

Men så hører jeg Peter Gabriels version, og pludselig står jeg og hulker så hele kroppen ryster. Min vejrtrækning bliver påvirket, varmen stiger mig til hovedet, jeg kan ikke holde mig i ro og synes pludselig himlen er vidunderlig over mig, præcis som den er. Lige nu. Lige her.

Ingen bog har nogen sinde gjort det for mig.

Med bøger er jeg medskaber i mit hoved, mens numre som dette overtager mig. Som om lydene er en fortælling, der driver ind i mig og beordrer mig til at forstå, hvordan denne historie skal opleves.

Jeg har ikke føjet Peter G til min 2018 playliste, for jeg kan ikke gå rundt og bryde i krampegråd over musik, der spiller på både min krop og følelser.

Så i bilen hører vi Elbow.

Til dem der kun orker at høre det ene nummer:

Begge udgaver er skønne. Men hvis du (også) er til det storladne, så vælg Peter Gabriels version.

Til jer der er nysgerrige og har god tid: Tag dem i rækkefølge. Elbows oprindelige udgave først.

Og nu hvor jeg åbner op omkring at være så musikpåvirkelig, at jeg kan bryde i krampegråd, så bliver jeg nysgerrig på, hvem der også får de oplevelser af musik?

Hvis du gør, gider du så smide en titel eller et link og dele oplevelsen med mig?

 

(Visited 107 times, 1 visits today)

4 tanker om “Bøger eller musik. Hvis du nu skulle vælge?”

  1. Kære Christina

    Jeg har ikke læst din bog – endnu. Det kommer jeg til. Blot at læse om din oplevelse, da du får dele af din bog læst op, bevæger mig.
    At læse dine nye beskeder påvirker mig positivt. Jeg nyder dine ord-sammensætninger, dine tanker, din husløse ærlighed. Tak.

    Bøger eller musik, spørger du? Mit svar er uden tøven eller behov for at tænke efter MUSIK!
    Musik er som min følelsessprog. Musik har bevæget mig dybt, siden jeg var barn, hvor jeg hos min far lyttede til Jazz & Rugsted&Kreutzfeldt.
    Musik har bevæget mig, da jeg begyndte at spille klassisk klaver som 11-årig. Da jeg blev øvet, kunne jeg kanalisere mine inderste følelser af sorg og ensomhed ud via bestemte stykker i mol. Passager, som jeg spillede om og om igen, til jeg hulkende brød sammen ind over tangenterne. Musikken var dengang som kartasis. Efter 20 minutters dyb hulken kunne jeg fortsætte mit spil langt mere lettet, som en dyb hulken nu kan når der er et uundgåeligt behov for det.
    Mine passager gik over i dur – og jeg kunne via musikken samle mig igen.
    Musikken bevæger mig når jeg synger. I mindre grad da jeg sang i forskellige kor fra jeg var 6, men som teenager, hvor jeg selv begyndte at vælge, hvad jeg hørte og sang, blev jeg draget dybt ind i musikken.

    For 3 år siden løb jeg tilfældigt via musikken ind i en professionel musiker her i Aarhus. Første gang vi lavede musik sammen i hans lydstudio, spillede vi som det første nummer “Over the Rainbow”. 2 gange i vores allerførste version, som han optog, bevæges jeg så dybt, så dybt, at tårerne løber ned af kinderne på mig. Jeg stod i en svær periode af mit liv i den tid, og at synge med ham, var som en helende forløsning. Når jeg i dag lytter til særligt det nummer vi optog, bevæges jeg. At lave musik med ham, samspillet, den måde, han fulgte mig på, når vi lavede musik, var så nærværende. Jeg har flere gange benævnt det samspil som en musikalsk orgasme. Ikke som en seksuel orgasme, vil jeg lige tilføje. Ganske anderledes i sin form.
    En sammensmeltning med musikken i et nærvær så tyk, at det nok mere mindede om en guddommelig oplevelse. Så dybt kan musikken bevæge mig. Der gik naturligvis følelser mellem musikeren og jeg – og vores veje måtte skilles 4-5 måneder senere. Sådan er det 🙂

    I dag er jeg ved siden af min profession jazzsangerinde. Jeg synger i duoen Quist Møller Duo med en amazing jazzpianist, Jens Møller. Blot at øve med Jens i 2-3 timer et par gange om måneden, berører mig dybt.
    Det er jazzen, som i sit udtryk bevæger mig. Teksterne. Tonerne, der på magisk vis skaber de smukkeste akkorder, der kan få mig til at sukke… forløsende… dybt, dybt bevægende. Det er som at kunne trække vejret igen efter et massivt tryk i en hel dag op til et tordenvejr, som kulminerer i et skybrud… Duften og fornemmelsen af den “fornyede” luft umiddelbart efter, at tordenvejret er drevet over, kan bedst sammenlignes med den “vejrtrækningsfornemmelse” – det øjeblik, hvor jeg i et lettelsens suk giver slip. Slip på pres og udfordringer i livet som menneske. Et liv som i øvrigt er skønt og rigt, men som også indeholder smerte, bekymringer og enorme udfordringer i visse relationer. (Exmand – surprise).

    Musikken er mit andet sprog. Måske i virkeligheden mit første sprog. Mit første sprog. Mit inderste sprog.

    Hvis jeg en dag bliver dement, ligger i koma, bliver psykotisk – whatever. Helt ved siden af mig selv uden mulighed for at kommunikere med min omverden og udtrykke et eneste ønske… vil jeg håbe at mine nærmeste vil huske mit ofte udtalte ønske: At spille stille melodisk jazz 24/7/365. Nonstop. Det er det eneste, som vil kunne hele mig.

    Jeg kunne nævne mange numre, som bevæger mig.
    Jeg vil indsætte et par link til de mest nære for mig.

    The nearness of you – Norah Jones
    https://www.youtube.com/watch?v=BsfFigUZoRU

    Peace – Norah Jones
    https://www.youtube.com/watch?v=pmtYs_k8WOE

    Eva Cassidy – Over the Rainbow
    https://www.youtube.com/results?search_query=eva+cassidy+over+the+rainbow

    Fly me to the Moon – Angelina Jordan
    https://www.youtube.com/watch?v=jnnzbdt4_RE

    Bare lige for at nævne et par ganske få…

    Nærvær og fællesskab via musik er en af de største passioner i mit liv. Af denne grund har jeg startet intime huskoncerter i min bolig i Åbyhøj. En gang om måneden åbner jeg mit hjem for ca 20 mennesker. Quist Møller Duo spiller 2 omgange jazz i 45 minutter. Vi spiller primært melodisk jazz, der bevæger. I pausen på 30 minutter, er der tapas, et glas vin og en kop kaffe, hvor publikum taler med hinanden… om nære ting. Nogle dukker op til vores koncerter uden at kende en eneste sjæl. Jeg elsker det. Elsker det.
    Tjek Quist Møller Duo på Facebook hvis du er interesseret. Alle er velkomne. Prisen er 75 kr. Næste huskoncert er torsdag d. 28/6 kl. 19.30 – 22.30

    1. Tak for dit følsomt fine svar og links. Angelina Jordan er godt nok vild. Tænk hvad hun kan drive det til, når der kommer erfaring bag den stemme <3. 'Musikken er mit andet sprog. Måske i virkeligheden mit første sprog. Mit første sprog. Mit inderste sprog.'
      Aaaaah.
      Jeg vil enormt gerne komme til en af jeres huskoncerter, når det kan passe ind. I er gode sammen og hele konceptet lyder bare godt i mine ører.
      Kraaaaaam

      ..'and the dreams you dare to dream
      may come true'
      <3 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.