Alt hvad jeg har

Det er aften. Min datter sover ved siden af mig på sofaen. Dynen rodet sammen ved fødderne. Jeg har fået hende tilbage i dag efter en lang juleferie hos far. Det har været en god dag. Jeg henter hende i skole og siger nej til legeaftale. I dag er vores. Bare os to. Kun sammenstød vi selv kan finde på.

Hun har været indblandet i en konflikt med en anden pige. Hendes krop skælver mens hun fortæller, og hun er én stor pulserende, rasende energi. Jeg lader hende tale, brummer lidt og nikker mens jeg samler skoletaske og støvler sammen. Fanger hendes blik. Og jeg kan mærke al hendes uro, men det er en god dag, det er hendes uro, og jeg er her, voksen og rolig og på knæ, og jeg lister hende ind i min favn for at smitte hende lidt med en anden energi.

Det er en god dag. Når mine tanker begynder at vandre ud af veje der ingen steder fører hen, hives jeg tilbage af udførlig genfortælling af en film med en pige og en dreng og en dreng mere og en ny pige og noget konkurrence på snowboard og en masse hunde. Hun taler mig nærværende.

Vi hjælper hinanden med at tømme bilen for pap og jern på genbrugsstationen. Hun kan se Netto-skiltet i rundkørslen og på en eller anden måde lykkes det mig alligevel at dreje ned af den forkerte vej. Sikke en omvej siger hun. Flere gange. Ser på mig. Skeptisk og munter.

Hun læser en bog i bilen, mens jeg handler ind. Jeg er helt vild med hun læser en bog mens jeg handler ind. At vide hun sidder derude på parkeringspladsen og underholder sig selv. At alt er okay..

På vej hjem. Over bakkerne, rundt i svingene taler hun videre. Hjemme lægger hun op til brydekamp og det er godt for os, vi får kæmpet os ind på hinanden. Hun klasker mig på ballen og siger drillende at det hele altså ryster. Jeg siger, at det siger man altså ikke til en dame, og så gør hun det igen. Jeg svarer igen med min mund som pustehvisker mod hendes ene øre, mens jeg kilder hendes hals, så hun ikke ved hvilken side hun skal dreje hovedet til for at komme væk. Så er vi der, hvor vi skal være. Varme, grinende og helt tæt på.

Det er en god dag. Vi ser resten af Drengen og Jernkæmpen, mens vi spiser pitabrød. Det er ved at være sengetid og hun bliver ked af det og siger, at nu tænker hun igen på det med at dø. Hun vil ikke dø. Hun vil ikke ligge alene i en kiste uden os. Et lille lyst kraftcenter af en datter i min favn. Hun vil ikke dø nej, men i dag går jeg ikke ind i det. Jeg taler om praktiske ting. Om hendes kommende fødselsdag, om hvilken bog vi skal læse til godnatning. Jeg foreslår, hun falder i søvn på sofaen ved siden af mig.

Og hun falder i søvn. Hun er bare ben og arme og langt lyst hår og kærlighed ved min side.

Jeg er ikke altid den mor, jeg gerne vil være. Den mor jeg synes, hun har fortjent. Men hun får alt hvad jeg har. Altid. I dag var en god dag. I dag var jeg nok. Mere end nok.

Om lidt løfter jeg hende op og bærer hende op i seng.

Og inden jeg falder i søvn takker jeg for hende. For os.

For kærligheden.

 

(Visited 7 times, 1 visits today)

2 tanker om “Alt hvad jeg har”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.