Åh verden altså

– Hvad går du egentlig og laver, spørger han.

Jeg trækker lidt på det, men svarer så at jeg rydder op.

Jeg kunne have tilføjet – og prøver at holde mig ude af ballade, men det sagde jeg ikke noget om.

I flere måneder har alting været larmende. Folk talte og talte. Højt og ind over hinanden. Ville have noget. Svar og kommentarer og tagen stilling. Jeg ønskede, vi bare kunne holde kæft alle sammen et øjeblik, så det blev muligt at høre, hvad der lå neden under det hele. Under alt den larm vi lukker ud og fyldsnak og skælden ud og lokken – kom tal til mig. GIV mig noget. Jeg ønskede at springe over alt det indledende og det uden om og bare gå direkte til kernen. Hvad det handler om. Måske bare være stille sammen lidt?

Så jeg har været stille og alene så meget at jeg nærmest har kunnet se alt det sære vokse. Og jeg har været ligeglad. Så lad det vokse.

Det er begyndt at vende igen fordi verden endnu engang har vist mig, at den ikke bare er ukonstruktiv larm. Den er også udstrakte hænder. Ømhed og længsel. Den har vist mig, at forvirringen ikke er min alene.

Jeg fik et brev, som fik mig til at grine, som gjorde mig nysgerrig. Gav mig lyst til at smide alle forbeholdene og dele ud af mig og til at vide mere om hende.

Så kom jeg på Facebook med min pizzamand. Det gav god mening. Jeg ser pizzamanden lige så ofte som jeg ser mine venner. Midt i facebooks hav af menneskestemmer stod der så pludselig

jeg savner / nogen gange / at elske / så ømt

Og det er sådan det er.

Det er derfor man skal blive Facebook venner med sin iransk/danske pizzamand. Fordi du pludselig ved med dig selv, at du egentlig ikke ved ret meget.

Og meget sjældent hvem der vil ramme noget i dig.

Og lige nu er jeg faktisk okay med det. At jeg ikke forstår en fløjtende.

Jeg overvejer at skifte mit profilbillede ud med billedet af en ged. Jeg tror egentlig ikke en ged tænker på ret meget. Og det gad jeg godt. Jeg tror en ged handler om mad, sove op af en varm krop, finde et godt kradsebræt og ellers bestige, hvad bestiges kan (og du kan læse det som du vil, det er din ret som læser). Det virker alt sammen meget fredeligt, bortset lige fra de der strittende ben i panden.

Det er svært at fastholde et gloomy mood når man ser på gedebilleder. Geder er absurd fotogene. And FUN. Se selv.

Med brægende hilsen

 

ged

 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.