Jeg læser Thøger Jensens roman Ludwig, fordi jeg skal have forfatteren på besøg på biblioteket i morgen. Vi skal tale om hans bøger, tanker og meningen med alting, set ud under hans kasket.

Jeg ved ikke, om han ville have sagt ja til at komme, hvis han vidste, at jeg går til biddet i denne slags samtaler. Man kan spørge om yndlings-alting, valget af karriere og betydningen af at rejse. Man kan spørge om forholdet til fugle og både, hvorvidt man vil karakterisere sig selv som indadvendt – eller i det mindste tilbageholdende – og hvordan det virker med sådan et sind i disse selvsælgende tider. Og om hovedpersonerne egentlig selv er med på, hvad der foregår?

Men jeg læser altså Ludwig. Bogen er opkaldt efter en schäfer, som ender med at bide hovedpersonen i hånden, og det fører til et brud med kæresten, Hanne, som er schäferens ejer, og det handler rigtig meget om mænd og kvinder og helt basale forskelle.

Hanne har fx lige været oprørt over, at hun savner sin kæreste, når de ikke er sammen, og hun tror ærligt talt godt han kan undvære hende. “Der er et eller andet skævt i det her”, siger hun. Vores hovedperson kan godt mærke, at nu trækker det op og prøver bare at undgå ballade ved at pakke sig. Desværre bekræfter det Hanne i sine formodninger.

Men Niels Christian er ikke ligeglad.

 

Hanne og jeg tog lige en tur med samme båd. At læse en bog der rammer rent hvor du selv er, er en ret vild oplevelse.

Fra tid til anden taler universet altså med pænt store bogstaver.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.